top of page

OpThor/OpTyr 9

Opthor 9 missionslog:

Efter en laaaang mission, hvor Murphys lov viste sig mere end en gang, lykkes det os endelig at skubbe helt i mål.

Da vi var færdige med besøget ved hospitalet i Mykolaiv, skyndte teamet sig tilbage i sikkerhed, og fik hvilet, hvorefter vi havde flere stops med leveringer.

I Zjytomyr skulle vi aflevere nogle bårer til vores kære venner ved Ukrainian Angles, samt vi havde lige plads til lidt ekstra i form af støvler, feltflasker og rævesakse, herudover havde vi penge med for salget af det russiske udstyr, som vi fik solgt på auktion igennem www.basti.dk

I Kyiv skulle vi aflevere panser, ud til den ukrainske soldat som ikke havde fået noget udstyr, her var der både kys og kram og vi fik denne besked.

"Я щиро вдячна вам за допомогу для мого чоловіка ви неймовірна команда ,ви неймовірні люди Хай Бог вас оберігає і допомагає Нашій вдячності не має меж "

Oversat Jeg er jer oprigtigt taknemmelig for jeres hjælp til min mand I er et utroligt team, I er utrolige mennesker Må Gud beskytte jer og hjælpe jer Vores taknemmelighed kender ingen grænser "

Fordi vi var i stand til at skaffe alt og meget mere fra soldatens ønskeliste blev vi i weekenden kontaktet af en hel enhed som vi nu skal forsyne, og igen meget af det er vi allerede istand til at plukke fra lageret, pga det konstante flow af især militær grej,uniformer og førstehjælpsudstyr i donere til os, tak for jer .

Herefter var vi forbi den danske Ukraine Kriger Friis, med lidt forskelligt gear, samt en masse radio clips til molle systemet, som selvom det egentlig er en tusse gammel opfindelse stadig er super eftertragtet.

Til sidst vendte vi tilbage til Olga og Olec i Zjytomyr for at aflevere bilen, som uden problemer klarede de 3000+ km den tilbagelagde efter den blev repareret af værkstedet i Lviv, herfra skal den sammen med det andet udstyr, udleveres til rette militære enheder.

Nu venter blot den lange tur hjemad. Teamet i Danmark er allerede ved t planlægge OpThor 10, hvor vi skal leverer "Niels Caning klinikken", men inden vi kan det, kommer der dog en lille indskudt OpThor hold 9A, som er en forudsætning for overstående kan ske.


Opthor team 9: refleksioner fra en veteran - Wuotan Kontrasterne mellem de store marker i et område der minder om en tur op gennem de midt østjyske bakker, som kunne være ethvert land med fred. For så 10 min senere at køre forbi bygninger der stadig er tomme og forfaldne efter at have været ramt i krigens første dage.

På et tidspunkt havde vi en kort pause mens en af de folk vi havde hjælp med til var på vej til vores position. Vi ventede et sted med frodig natur blomstrende buske fuglekvidder og en pludselig opstået chance for at følge en ung kvinde der med sange til/for os var med til at fylde brændstof på den mentale tank..

At hun på sin vis gav os et klap på skulderen og hjalp os til at få en lang dag i bil (1200km) til at virke kortere. Mange tak for dette pusterum

Men så undervejs hørte jeg en brummen i baggrunden som jeg lige måtte prøve at lokalisere. Når det brummer i luften i en no fly zone er man lige nød til at finde ud af hvad det er, viste sig at være en helikopter fra den rigtige side.

Mod enden i skumringen kommer mange dyr frem, og pludselig mener et pindsvin at der er mere interessant på den anden side af vejen, i modsatte retning holdt en UA bil også tilbage, og da vi kort efter kører videre smiler begge parter til hinanden, vi kender ikke dem eller vice versa men sammen har vi oplevet en stille stund og nydt naturen sammen hver for sig.

Missionen blev fra starten forsinket af bureaukrati på vej ind, en sprungen kilerem kostede derpå tid på værkstedet. Da vi endelig blev kørende måtte den del af mission klares med en lille solotur mod syd 900km der primært foregik under udgangsforbud og luftalarmer. Men de store smil og taknemmelighed fra hospitalet gjorde det hele værd. En kort tur på det lokale marked så var det 300km tilbage for at ramme et hotel inden resten af vejen tilbage til Lviv dagen efter.

Dagen efter til Kyiv via Zhytomyr for at læsse noget af lasten af, for så at finde ud af at de drop offs vi havde i Kyiv pludselig var 300+ km i en retning 200+ i en anden retning da forsinkelsen havde gjort at de ikke længere var samlet "et" sted. Så det blev atter en lang dag med timer på vejene inden vi kunne vende tilbage til Lviv efter at have afleveret bilen i Zhytomyr så den kan komme ud og blive brugt af den enhed der stod næstfor i køen.

Ja der er stadig behov for køretøjer blandt andre ting.

Jeg talte med en lokal politiker der var rejst fra Zaporizjzja til Lviv for at få hjælp til 16 lokal områder nord for atomkraftværk udenfor russisk besat område, der ifølge hans forklaring mangler mange ting som de mente samlede støv på lagre rundt omkring i Lviv.

Oplysninger der kommer ind fra feks et front afsnit hvor soldaterne ude i skyttegrave mangler mere eller mindre alt, noget så simpelt som markerings bånd/tape til at genkende ven vs fjende er noget de ikke har. En anden forespørgsel om vi kender steder hvor der måske kan ydes økonomisk støtte til en bil som en enhed nær Bakhmut er blevet tilbudt. Her er man nød til at forstå at soldater og familier samler ind først men at det ofte ikke slår til og derfor kan ende på to måder: At bilen der kan være et spørgsmål om liv eller død for at komme væk eller få sårede ud i tide, at få forsyninger frem som ellers skal bæres frem til fods A) de ikke kan rejse den nødvendige sum. B) at andre spæder til så målet nåes. Et tredje sted har de ikke basale IFAKs (Individual First Aid Kit), igen noget der kan vise sig at være forskellen på liv eller død for dem der befinder sig helt fremme.

Og pludselig få dage efter at sidde midt i dette kaos og høre en sanglærke der på bedste vis gør sit bedste for at give et skulderklap som gør det hele værd og skubber trætheden, ømme muskler/led, varmen kort sagt alt det der kan påvirke negativt på afstand og få det til at give mening igen. Såsom en linje fra Bowies Life on Mars "Oh man, look at those cavemen go it's the freakiest show", hvor vi sidder og spontant udbryder det er sgu da os.

Som et lille tandhjul i den store maskine, lærer man hurtigt at sætte pris på de små ting, hvis ikke man kan omstille sig på det, så skal man ikke overveje at være frivillig på denne måde, så er det bedre at hjælpe hjemme med at finde de ting der er en mangelvare i forskellige lokalområder.

Er man i tvivl så spørg ind til disse hos den/de organisationer der arbejder hårdt på at prøve at gøre en forskel. Er det grøn/gul/blå tape, en sovepose, bamser der samler støv fordi de er for gode til bare at smide ud, spare en latte fra Starbucks og sende pengene til en organisation efter eget valg. Mange bække små, og ved at stå sammen vil vi være stærkere. Find den organisation der hjælper på den måde du føler giver mening for dig og hjælp os med at hjælpe.

Personligt er jeg måske ikke den der har været på flest ture, dette er kun min 6, men jeg har så til gengæld kun nået 3.5 dag hjemme de sidste to måneder, har levet side om side med de lokale og oplevet deres hverdag på godt og ondt. Set tårer, afmagt, frustration, smil, latter og sang. Som far er det et kick der ikke kan beskrives når man kan udlevere en goodie bag til et barn og se glimtet i øjnene af glæde over "så lidt".


Så fik vi løftet det centrale ved denne mission, nemlig at genforsyne Hospitalet i Mykolajiv, hvor vores seje crew måtte trodse Curfew og kørte hele natten for at nå frem og aflevere nødhjælpen bestående af:

Sondemad, Drop,Nåle/Kanyler/blodprøve udstyr, Medicin, Stomiposer, Voksen bleer, div Sterile påklædnings udstyr, og meget mere.

Til et meget træt hospital der oven på de seneste dage har fået rigtig mange "kunder" på de forskellige vagter, f.eks den ene dag fik de 44 døde patienter, og 75 hårdt sårede igennem 1 aftens vagt. Det var derfor med stor forløsning at de kunne modtage det vi havde med.

Samtidig blev der også delt lidt goodiebags ud til børnene vi mødte på vejen, som giver den allerstørste glæde og smil.

På hjemmefronten fik vi allerede endnu en bestilling, fra en ukrainsk enhed, som stort set går op med det som Tardigrade Tactical gav os igår, så det må man sige er perfekt timing, resten supplere vi fra vores forsyningskammer og enkelte dele vil vi blive nød til at række ud efter, da det er en hel enhed vi skal forsyne og derved mange ting.




missionslog - dag 3

Da vi ankom til Ukraine begyndte bremserne og styretøj at opføre sig uansvarligt på bilen, og vi måtte få den på en lift. Majoren har heldigvis et godt værksted i baghånden, som ryddet alt og gav vores bil al opmærksomheden, da ejeren fandt ud af den skulle videre til det ukrainske forsvar.

Imellemtiden brugte teamet tiden på at ligge en ny plan, på at shoppe lidt stumper vi manglede i forhold til nogle bestillinger vi havde fået undervejs, samt prikke hul på de første opgaver, heriblandt en pakke til "Misha" og køre ud med pakker til "svigermor", som altid formår at hygge max om vores udsendte, med hjemmelavet kage, frokost, Dannebrog, danske tulipaner i haven og bare generelt sin varme person.

Bilen er nu operativ igen og vi ruller afsted udfra en ændret plan.

Missionslog - dag 2 Turen til Ukraine har igen været rigtig lang og Murphys lov viste sig desværre at spille ind som forventet.

Denne gang var det dog ikke mekaniske nedbrud der var problemet, men derimod tysk politi, hvor vi havde glemt vi havde skiftet køretøj og kontrollere b/e kørekort, så det kostede os desværre en bøde.

Samtidig fik en af vores chauffører pludselig nogle personlige problemer på hjemmefronten som skulle håndteres NU, der betød vi var nød til at finde en ny chauffør der kunne tage til Berlin og hooke op med dem og bytte rundt.

I Polen er begge prøveskilte desværre fløjet af, og en snarrådig løsning bliver at printe et billede af bilen med dem på, og zoome ind på pladen. Receptionisten gør arbejdet gratis for os da hun finder ud af hvem vi er og hvad vi har med af udstyr, hun var nemlig selv for Mykolaiv.

Ved grænsen har vi sat alt op på den ukrainske side, fået clearance fra det ukrainske indenrigsministere samt ambassaden i polen, hvor de er klar til at åbne bommen og give honnør.

Den polske side derimod ville ikke lukke os igennem, og siger vi skal udfylde et dokument vi aldrig har skulle før, og sender os 30 minutters kørsel væk, blot for at finde ud af at receptionisten ikke vil hjælpe fordi vi ikke var referet fra det polske Politi i en 3. By.

Vi opgiver den grænsepost, efter at have spildt det meste af en dag på det her back and forth, og søgte mod en anden grænsepost. Her var der så ingen problemer på polsk side, men tilgengæld lidt fnidder på den ukrainske, hvor de ansatte i ministeriet selvfølgelig var taget hjem på fyraften, så vi havde heller ikke livlinen der hurtigt kunne rette vagterne ind, dog er det et mindre problem og vagterne er rigtig søde til at hjælpe os igennem alligevel, på lige under 2 timer.

Herfra er det blevet så sendt at vi er nød til at lave plan ændringer, og sætter kursen direkte mod vores hotel, får hvilet og slappet af, og ser frem til vi nu endelig kan gå igang med opgaveløsningen, og levere nødhjælpen til rette folk.

Da vi skal ud til skarpe områder er denne mission underlagt vores OpSec, og der vil komme mindre info ud af hensyn til teamets sikkerhed.


Missionslog - dag 1

Så fik vi sendt Opthor hold 9 afsted, samt OpThor hold 10 er allerede i støbeskeen.

Der denne gang skal vi levere følgende: - panser - bårer - medicinsk udstyr - En ny dansk UA Kriger "Guldsmeden" - Udstyr til Friis og Misha - Udstyr til de ukrainske soldater. - samt selve bilen .

Da vi skal ud til skarpe områder er denne mission underlagt vores OpSec, og der vil komme mindre info ud af hensyn til teamets sikkerhed.



8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

OpTyr 11

Comments


bottom of page