--Opmimer--
OpMimer – uddannelsesmission
I nordisk mytologi havde Mimer drukket af visdommens brønd og blev derved verdens klogeste mand. Selv efter hans død rådførte guderne sig med hans hoved for at få indsigt og råd.
Med den inspiration blev OpMimer født – Vidar Regiments uddannelsesmission, hvor vi giver vores viden videre til ukrainske soldater.
Hvor mange andre missioner handler om udstyr og forsyninger, handler OpMimer om det, der kan være forskellen mellem liv og død: uddannelse, færdigheder og erfaring.
Træning i basale militære færdigheder
Vi har trænet ukrainske soldater i fundamentale kompetencer, ofte under tidspres og med meget få ressourcer:
-
Korrekt våbenhåndtering og skydestillinger
-
Førstehjælp på slagmarken (TCCC)
-
Bykamp
-
Taktisk bevægelse og samarbejde
Mere omfattende uddannelse
Derudover har vi gennemført længerevarende og mere specialiseret træning, bl.a. i:
-
Infanterisamvirke med pansrede mandskabsvogne (PMV M113)
-
Førerkurser til køretøjer
-
Uddannelse af førstehjælpere og sanitetspersonel (medics)
Essensen af OpMimer
Alt dette er sket med et fælles omdrejningspunkt: at skabe maksimal effekt på minimal tid. Vores erfaring som danske soldater og veteraner er blevet omsat til konkrete værktøjer, som ukrainske soldater kan bruge direkte på slagmarken.
OpMimer er derfor ikke blot en mission – det er en investering i viden, liv og fremtidig styrke.
“Når Yggdrasil skælver, kommer Odins børn og hjælper.”






-PhotoRoom_edited.jpg)

