Missionslog - OpTyr Team 11
Dato: Okt 23 - Nov - 23
Steder: Ukraine, Danmark
Deltagere:
OpThor Team 11
Vladimir og hans enhed
Veteran Aid Ukraine
Arm Women Now
Donationer:
Drone med ekstra batterier
Militær udrustning (rygsække, uniformer, fragbriller)
Mitsubishi Outlander (køretøj)
Udstyr til kvindelige soldater (støvler, sports bh'er, brandhæmmende trusser, langt undertøj, t-shirts)
Soveposer
Beskrivelse:Vi afsluttede endnu en mission, som primært var støtte til det ukrainske forsvar. Under OpThor Team 10 blev vi kontaktet af Vladimir, hvis enhed lige var blevet færdig med træning i England og var på vej til fronten. Han anmodede om en drone med ekstra batterier, militær udrustning i form af rygsække, uniformer, fragbriller og et køretøj.
Vi kunne hurtigt imødekomme hans anmodninger. Vladimir udtrykte sin dybe taknemmelighed med ordene: "I am extremely grateful to you and your Team, and really appreciate what you are doing! You are incredible!... I will definitely do something on the front in memory of you Guys! This will be a token of my appreciation, thank you very much! I will remember you for the rest of my life. Thank you for supporting us, I hug you. Slava Ukraini!"
Missionen stødte dog på udfordringer, da den oprindelige Rav4 fik et nedbrud i starten af missionen. Heldigvis fik vi hurtigt hjælp fra vores nye venner i Veteran Aid Ukraine, som hjalp os med at skaffe en Mitsubishi Outlander fra Norge som erstatning.
Et stærkt og effektivt team trådte hurtigt til, og samme dag som bilen blev leveret i Danmark, var vi i stand til at sende den afsted. Bilen blev fyldt op med udstyr til kvindelige soldater, herunder støvler i små størrelser, sports bh'er, brandhæmmende trusser, langt undertøj, t-shirts og en masse soveposer. Vi leverede dette til vores nye samarbejdspartnere, Arm Women Now, som vi fremadrettet vil støtte med udstyr fra de kvindelige værnepligtige, der vælger at donere deres ejendomssæt efter endt værnepligt.
Undervejs i missionen observerede vi den ukrainske befolknings modstandskraft. På gaderne så vi mennesker, der fortsatte deres liv, selvom alarmen lød og nedslag kunne høres i horisonten. Det kræver stort mod og styrke at leve midt i en krig, og vi er blevet dybt inspireret af det ukrainske folk.
Konklusion:OpThor Team 11 har leveret vigtig støtte til det ukrainske forsvar og til kvindelige soldater. Vi er stolte af at kunne bidrage til deres indsats og har observeret den ukuelige ånd blandt de mennesker, vi har mødt. Vores missioner fortsætter, og vi ser frem til at yde yderligere støtte i fremtiden.
Særlig tak:
En særlig tak til Vladimir for at vise os vejen frem og for hans mod i kampen mod russerne.
Tak til Veteran Aid Ukraine for deres hurtige hjælp med at skaffe en erstatningsbil.
Tak til Arm Women Now for at samarbejde med os om at forsyne kvindelige soldater.
Tak til alle, der har doneret udstyr og penge til vores missioner, hvilket gør det muligt for os at hjælpe dem i nød.
Comments