top of page

Missionslog: OpTyr/OpThor 14

Dato: Jan 24- Feb 24 Steder:

Tyskland

Polen

Ukraine

Lviv

Dnipro

Kyiv

Zhotomyr

Bakhmut

Avdijivka

Volodymyr Sloviansk

Deltager: John (UA kriger)

Friis (UA kriger)

Donut (amerikansk SOF soldat)

Marie Makkonen (lig- og bombesøger) Vidar Regiment team 14

Donationer: Medicinsk udstyr til militærhospitaler

Fragveste fra Tardigrade Tactical

Civilt tøj til sårede soldater

Diverse militær udrustning (støvler, magasin tasker, kamphandsker, osv.)

To avancerede minesøgere

Haribo slik til soldater og lokale


Dag 1 - Afrejsen

Morgenen begyndte med en hektisk planlægning. Vi erfarede hurtigt, at "Planen holder til første møde med fjenden" var en sandhed, da vi måtte ændre vores plan flere gange på grund af uforudsete hændelser, hvilket medførte forsinkelser på over 24 timer. På trods af dette lykkedes det os endelig at komme afsted. Undervejs fik vi en flad dæk på traileren, men heldigvis hjalp B L biler fra Nørre Alslev os med at fikse det hurtigt. Ved færgen blev vi rushet foran i køen og kunne tage en færge før vi forventede. Vores bil var fyldt med livsvigtig medicinsk udstyr og militær udrustning, som vi skulle levere til Ukraine.


Dag 2 fremmarch og infil

Rejsen gennem Tyskland og Polen var en lang og ofte ensformig tur, da traileren var svær at håndtere og begrænsede vores hastighed til omkring 70 km/t. Dette forlængede turen betydeligt, og vi gjorde kun korte pauser for mad og toiletbesøg, hvor vi skiftedes til at køre, så den anden kunne hvile.

Undervejs mod Polen blev vi opmærksomme på et problem med traileren, som en venlig lastbilchauffør fra Esbjerg gjorde os opmærksom på. Vi opdagede, at et dæk var ved at springe, og vi måtte bruge omtrent to timer på at reparere det med vores medbragte værktøj og reservehjul.

Ved grænsen til Ukraine stødte vi på en blokade forårsaget af polske landmænd. En polsk vagt, iført en dansk militær uniform, forsøgte indledningsvis at sende os på en lang omvej, men efter at have vist vores last blev han mere medgørlig, og vi blev lukket igennem. På den ukrainske side blev vi imidlertid mødt af en vagt, der ikke var så samarbejdsvillig, hvilket krævede, at vi trak på vores kontakter for at overtale ham til at lade os passere. Efter tre timer lykkedes det os at komme igennem grænsen, og vi kørte til nærmeste by for at finde indkvartering, men alle hoteller var fuldt bookede, så vi valgte at sove i bilen.


Dag 3 - Den lange vej

Situation:Vi blev vækket af lyden fra luftsirener, da Lviv blev ramt af russiske missiler. Alarmerne lød det meste af dagen, hvilket skabte en intens atmosfære, mens vi bevægede os gennem det store land. Det var en surrealistisk oplevelse at køre ind i krigen, mens Bob Marleys "Don't Worry" spillede i baggrunden, hvilket gav os et øjebliks lethed midt i alvoren.

Interaktion med lokalbefolkningen:Under vores pauser bemærkede vi den ukrainske befolknings taknemmelighed. Da vi forsøgte at købe en kop kaffe eller cola på tankstationerne, blev vi ofte mødt med gaver som kager og sandwiches fra de lokale, der ønskede at vise deres støtte.

Rejse og forberedelse:Efter at have kørt i godt 48 timer i streg følte vi os udmattede og besluttede at stoppe tidligt for at finde noget ordentlig mad, tage et bad og få hvile. Vores rejse gennem Ukraine viste os et land præget af kommunistisk arkitektur, hvor bygningerne ofte mindede om Lego-huse, designet til funktionalitet snarere end æstetik. Betonelementer som busstoppesteder og brede veje gav indtryk af militarisering, men når vi så nærmere, opdagede vi et land fyldt med kultur, moderne bygninger og en voksende national identitet.

Kulturelle observationer:Vi så også en offentlig park i Volodymyr, der mindede om en eventyrhave fra H.C. Andersen, hvilket understregede Ukrainernes ønske om at være en del af et fællesskab, der står i kontrast til den russiske identitet. Det var en påmindelse om, at Ukraine stadig har meget at byde på, trods krigens skygge.

Næste skridt:Vi forberedte os på at begynde drop-off af de medicinske og militære forsyninger næste dag.


Dag 4 - Drop Off

Dagen startede roligt på hotellet i Zhotomyr med en lang morgenmad og en kort køretur til et lager, hvor vi overleverede militærudstyr til True Ukrainians. Derefter besøgte vi den danske ukrainske kriger, Friis, og gav ham gear og Haribo slik. Vi mødte også den amerikanske SOF-soldat "Donut", der delte vilde historier fra fronten. Vi sluttede dagen i Kyiv, som er en levende by, hvor man næsten ikke mærker krigen i dagligdagen, på trods af de konstante angreb.


Dag 5 - Danger Zone Part 1Fra Kyiv kørte vi mod Dnipro og stoppede for frokost i en skov. Vi så nogle russiske droner, en blev skudt ned, og en detonerede i horisonten. Vi overnattede på en hemmelig militærbase, hvor vi forberedte os på at besøge et hospital tæt på fronten. Ved hospitalet gik luftalarmen, og vi så behandlingen af to russiske fanger. Desværre var de lige blevet genopfyldt, så vi fortsatte til andre hospitaler.


Dag 6/7 - Danger Zone Part 2Hospitalet på frontlinjen var lige blevet genopfyldt og kunne kun modtage en femtedel af vores last. Vi kørte tilbage til den militære base for at afsætte mere udstyr, hvorefter vi satte kurs mod Dnipro. To timer efter vi var kørt, blev området ved militærhospitalet angrebet, så vi var lige i rette tid. I Dnipro afleverede vi 20 veste til 205. Bat/241 intelligence bri og besøgte det militære hospital, hvor vi mødte hospitalets direktør og den øverste overlæge. Begge var begejstrede for det avancerede udstyr, vi havde med.

Vi mødte også en amerikansk soldat, der netop var kommet ind såret fra Avdijivka, og vi gav ham noget civilt tøj, da han ikke havde noget. Dnipro er hårdt ramt af missilangreb, men livet fortsætter på gadeplan. Tilbage i Kyiv afleverede vi de sidste 10 fragveste til Johan, som vil videregive dem til en enhed i Sloviansk.


Dag 8 - Exfiltration Efter aflevering af traileren, hvor vi tilbragte halvdelen af tiden på den vilde brosten vej, der rystede vores indvolde, kørte vi i døgndrift og brød curfew. Vi nåede grænsen omkring kl. 00.30. Lige før grænsen blev vi stoppet af politiet, og absurditeten ved denne krig ramte os. De ville give os en bøde for en sprunget pære, hvilket i en fredelig verden ville være rimeligt, men i et krigsramt land virkede det absurd. Vi slap dog for bøden og fik i stedet et hjertevarmt kram og tak for vores indsats for Ukraine.

På en restaurant kom vi i snak med en ung ukrainsk kvindelig soldat, der udstrålede den uskyld, som nye soldater ofte har. Hun nævnte, at hun var grænseofficer, og vi troede, hun havde været skånet for krigen. Men da vi begyndte at sammenligne skydepræstationer, blev det klart, at hun havde været i kamp. Hun fortalte om et skud på 1850 m med en 12.7 mm Barrett, selvom hendes enhed ikke havde fået optik. Den tomme blik i hendes øjne, da hun nævnte Bakhmut, viste os, at hun havde set grusomheder.

Ved grænsen gik det hurtigt igennem den ukrainske side på cirka 30 minutter og den polske side tog omkring 2 timer, hvilket var rimeligt givet tidspunktet og de gentagne rystelser fra tolderne. I Polen blev vi nødt til at køre zigzag på grund af landmændenes blokade, og det polske politi var til stede overalt, hvilket gjorde det svært for forsyningerne til Ukraine. I Tyskland gik det hurtigt med paskontrol, og vi nød turen, da alt kørte på skinner. Tak til alle, der støttede os med materielle og økonomiske donationer, uden jer ville vi være strandet.

Konklusion

Missionsforløbet over de otte dage har været præget af både udfordringer og triumfer. Teamet startede med en hektisk afrejse, hvor flere uforudsete problemer opstod, herunder tekniske vanskeligheder med traileren og forsinkelser ved grænseovergange. Den lange rejse gennem Tyskland og Polen var ofte monoton, men den blev afbrudt af venlige møder med lokale og en stærk følelse af formål.

Ved ankomsten til Ukraine blev teamet konfronteret med realiteterne af krigen, som blev tydelige gennem de mange angreb og den ødelæggelse, der præger området. Trods faren var der også øjeblikke af håb og støtte fra både soldater og civilbefolkning. Leveringen af medicinsk udstyr og militær udrustning til hospitaler og soldater var en vigtig del af missionen, og den blev mødt med stor taknemmelighed fra modtagerne.

Teamet lykkedes med at navigere gennem vanskelighederne og leverede væsentlige forsyninger til dem, der er berørt af konflikten. De personlige interaktioner og den støtte, teamet modtog fra lokalbefolkningen, var med til at styrke moralen undervejs. Afslutningsvis kan det siges, at missionen ikke blot var en logistisk opgave, men også en rejse fyldt med menneskelige møder og indtryk, der efterlod en dyb forståelse for de udfordringer, som det ukrainske folk står overfor.

Særlig Tak: Johan for din dedikation og støtte i distributionen af forsyninger.

Friis, den danske Ukraine kriger, for dit mod og for at dele din viden om situationen på jorden.

Donut, den amerikanske SOF soldat, for dine inspirerende historier og for at minde os om den menneskelige side af krigen.

Marie Makkonen, for dit arbejde med lig- og bombesøgning, og for at sikre, at de savnede kan identificeres og bringes hjem.

Tak til alle donationer, der har gjort det muligt at levere medicinsk udstyr, fragveste, civilt tøj og andre nødvendigheder. Jeres støtte har været uvurderlig, og vi skylder jer en dyb taknemmelighed for jeres bidrag til denne vigtige sag.



1 visning0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Opthor/OpTyr 18

OpTyr 16

Comments


-- KONTAKT --

vidar_logo_6500px_TRANSPARANT.png
Dansk_20flag383594.jpeg
Flag_of_Ukraine.svg (1).png
mail_100x100icon.png
face_100x100icon.png
  • Instagram
  • Facebook
  • Twitter

FOLLOW

bottom of page