🇺🇦 Bliv støtteforælder og giv ukrainske børn og unge en fremtid.
Forestil dig at miste din mor, din far eller ligefrem begge forældre til krigen. At blive revet væk fra dit hjem og din familie. Blive bortført, taget til fange og udsat for menneskehandel og seksuel udnyttelse.
Det er virkeligheden for pt 51 børn og unge som vi ønsker at hjælpe, det kan vi ikke uden din hjælp.
Selvom oplevelserne har sat are, så er børnene stadig til at kunne reddes, de har stadig drømme, håb smil og leg.
De drømmer om at blive politibetjente, advokater, balletdansere, sangere, brandmænd og alt muligt andet. De drømmer om en fremtid, hvor de kan få en uddannelse, finde venner, grine, lege og skabe deres eget liv.
De fortjener muligheden for at gøre de drømme til virkelighed.
Derfor har vi brug for dig
Gennem Vidar Regiment har vi gentagne gange støttet børn og unge i Ukraine med blandt andet træningsmaskiner, computere, kørestole og andet nødvendigt udstyr.
Vi vil fortsætte med at hjælpe, men det kræver, at vi har midlerne til det.
Derfor starter vi en støtteforældreordning, hvor du kan bidrage med 150 kr. om måneden.
Vores mål er at samle 100 støtteforældre.
Det vil give os 15.000 kr. hver måned, som vil gå direkte til centeret for disse børn og unge, og sikre det kan fortsætte sin eksistens, efter det offentlige har trukket stikket.
Dit bidrag hjælper os med at skaffe udstyr, skabe aktiviteter og give børnene adgang til læring, bevægelse og fællesskab.
Du behøver ikke rejse til Ukraine.
Du behøver ikke selv stå med hjælpen i hænderne. Du skal blot være med til at gøre den mulig.
Hjælp os med at give dem mere end hjælp til at klare dagen. Hjælp os med at give dem muligheden for at bygge en fremtid.
Som tak lover vi eksklusiv dialog med børnene og centeret , f.eks i form af gaver, breve, videoer fra både jer og børnene, hvor i f.eks kunne stille dem spørgsmål som vi så vil få svar på når vi var der næste gang , eller bede lederen Araksia om at fremskaffe.
❤️ Bliv støtteforælder for 150 kr. om måneden.
🇩🇰 "Når Yggdrasil skælver, kommer Odins børn og hjælper"
Vidar Regiment

