OpBalder er den hjemlige struktur. Den er vores rygrad, der sikrer vi kan operere med de andre operationer, samt hjælper med at lave indhold til vores hjemmeside, samler penge ind, og er støtte ved aktive missioner, så vi altid har en livlinje hjem.
Den er bindeledet mellem Ukraine og Danmark.
En af de første ting vi satte os for under Operation Tyr, var at skabe OpMimer. Vi begyndte at træne herboende Ukrainere, der ville til Ukraine og forsvare landet. Her kom vores kompetencer, erfaringer, og viden fra et utal af missioner rundt omkring i verdens brændpunkter, som soldater, os til gode. Vi trænede dem i førstehjælp på kamppladsen, nødflytninger, skydestillinger, betjening af våben og andre basale militære færdigheder.
Træningen blev mødt med begejstring fra den ukrainske hær.
Missionen er opkaldt efter Gudinden Nanna, kone af guden Balder, som boede sammen i deres hjem Breidablik hvor intet ondt kunne nå dem. Da Balder dør, dør hun samtidig af sorg, og placeres på deres vikingeskib sammen der skal fragte dem sikkert igennem Hel. Her tager hun på en rejse for at genoplive Balder. Hun er ofte forbundet med at beskytte den rejsende og dem der søger tilflugt.
Missionen har til formål at hjælpe Ukrainske flygtninge, der enten har behov for at komme til Danmark, eller hvor de er internt fordrevet.
Igennem Operation Tyr, har vi formået at få livsvigtigt nødhjælp ud til både de kæmpende ukrainske styrker i frontlinjen, og som har været nødvendigt for de civile Ukrainere i byerne. Vi startede ud med at indsamle alt hvad vi havde i gemmerne, af egen indkøbt udstyr som vi selv brugte på vores egen missioner. Efterfølgende har vi skaffet udstyret fra donationer, og har i særdeleshed været i stand til at levere alle ønskerne fra de ukrainske specialstyrker vi har et tæt samarbejde med.
Efterfølgende har vi også været i stand til at kunne levere hospitals udstyr, hundefoder til dyre missioner, ambulancer og meget mere.
OpVidar – er den fremtidige genopbygnings proces i Ukraine. En af vores kerneopgaver er at hjælpe med at "genopbygge verden en sten ad gangen". Opgaven er at heale arene efter en krig, konflikt og katastrofe. Så befolkningen kan komme tilbage til et normalt liv, og slippe for den stress ruinerne kan medføre. Udover hjælpen til værtslandet, hjælper indsatsen også vores veteraner, med både at overkomme psykiske ar på sjælen, skabe nyt livsmod, give nye kompetencer og vise en ny vej udenfor hegnet og uniformen.